Her er en oversigt over de trin, du skal gennem under installationsprocessen.
S°rg for at sikkerhedskopiere alle filer pσ dit nuvµrende system, inden du starter. Hvis det er f°rste gang, et ekstra styresystem skal installeres pσ din computer, bliver du sandsynligvis n°dt til at ompartitionere din disk, sσ der bliver plads til Debian GNU/Linux. Hver gang du partitionerer din disk, b°r du regne med risikoen for at miste alle data pσ disken, uanset hvilket program, du g°r det med. Programmerne, der bruges under installationen, er ret stabile, og de fleste har vµret brugt i flere σr. Selv efter sikkerhedskopiering b°r du tµnke n°je over dine svar og handlinger. To minutters omtanke kan spare dig for timers un°dvendigt arbejde.
Hvis du vil kunne starte flere systemer op, skal du sikre dig, at du har distributionsmediet til alle andre eksisterende styresystemer ved hσnden. Specielt kan du komme ud for at skulle geninstallere dit styresystems opstartsindlµser — eller i mange tilfµlde hele styresystemer og alle filer pσ de ber°rte partitioner — hvis du ompartitionerer dit opstartsdrev.
install.da.txtinstall.da.htmlinstall.da.pdfKursus i dselectdselect. Dette er en af de mσder,
du kan installere yderligere pakker pσ dit system efter den grundlµggende
installation er overstσet.
Linux Hardware Compatibility HOWTOfdisk.txtcfdisk.txt.../current/md5sum.txtmd5sum, kan du sikre dig, at dine filer ikke er °delagte ved at
k°re md5sum -v -c md5sum.txt.
Oplysninger om udstyr kan findes i:
Oplysninger om udstyr, der skal bruges under installationen
+-------------------------------------------------------------------+
|Udstyr | Oplysninger, du kan fσ brug for |
|--------+----------------------------------------------------------|
| | * Hvor mange, du har. |
| | * Deres rµkkef°lge pσ systemet. |
|Hard- | * Om typen er IDE eller SCSI (oftest IDE). |
|diske | * Mµngden af ledig plads. |
| | * Partitioner. |
| | * Partitioner, hvor andre styresystemer ligger. |
|--------+----------------------------------------------------------|
| | * Model og producent. |
| | * Underst°ttede opl°sninger. |
|Skµrm | * Horisontal opdateringsfrekvens. |
| | * Vertikal opdateringsfrekvens. |
| | * Farvedybde (antal mulige farver). |
| | * Skµrmst°rrelse. |
|--------+----------------------------------------------------------|
| | * Type: seriel, PS eller USB. |
|Mouse | * Port. |
| | * Producent. |
| | * Antal knapper. |
|--------+----------------------------------------------------------|
|Network | * Model og producent. |
| | * Netkortets type. |
|--------+----------------------------------------------------------|
|Printer | * Model og producent. |
| | * Underst°ttede opl°sninger. |
|--------+----------------------------------------------------------|
| | * Model og producent. |
|Grafik- | * Mµngden af tilgµngelig grafik-RAM. |
|kort | * Underst°ttede opl°sninger og farvedybder (disse skal |
| | sammenholdes med din skµrms formσen). |
+-------------------------------------------------------------------+
Mange mµrkevareprodukter fungere problemfrit pσ Linux. Desuden forbedres udstyr til Linux dagligt. Dog virker Linux endnu ikke med helt sσ mange typer udstyr som visse andre styresystemer.
Specielt kan Linux generelt ikke fungere med udstyr, der krµver en version af Windows for at k°re.
Selvom noget af det Windows-specifikke udstyr kan bringes til at k°re pσ Linux, vil det ofte krµve en ekstra indsats. Desuden kan Linuxdrivere til Windows-udstyr normalt kun k°re under en bestemt version af Linuxkernen. Derfor kan de hurtigt blive forµldede.
De sσkaldte win-modems er det mest almindelige eksempel pσ sσdan noget udstyr. Dog kan bl.a. printere ogsσ vµre Windows-specifikke.
Du kan tjekke udstyrets kompatilitet med at:
Hvis din computer er forbundet med netvµrket 24 timer i d°gnet (dvs. en ethernet eller tilsvarende forbindelse — ikke en PPP-forbindelse), b°r du bede dit netvµrks systemadministrator om f°lgende oplysninger: Hvis din administrator pσ den anden side fortµller, at han anbefaler at benytte sig af en eksisterende DHCP-server, beh°ver du ikke disse oplysninger, da DHCP-serveren kan sende dem direkte til din maskine under installationsprocessen.
Hvis din computers eneste netvµrksforbindelse gσr via en seriel port ved brug af PPP eller tilsvarende opkaldsforbindelser, vil du ikke kunne installere basissystemet via netvµrket. For at installere systemet, skal du i dette tilfµlde bruge en cd, indlµse basispakkerne pσ en eksisterende harddiskpartition eller forberede en diskette, der indeholder disse pakker. Se Opsµtning af PPP, Section 8.9 nedenfor for oplysninger om, hvordan du sµtter PPP op under Debian, nσr systemet er installeret.
Det er vigtigt at afg°re, hvad slags maskine du er ved at opbygge. Dette vil vµre afg°rende for, hvor meget diskplads, dit Debiansystem vil krµve. Her er en rµkke forskellige Debian-systemopsµtninger:
Nσr du har indsamlet oplysninger om din maskines udstyr, b°r du tjekke at det kan lade sig g°re at gennemf°re den installationstype, du °nsker.
Afhµngig af dine behov, kan du muligvis klare dig med lidt mindre end det anbefalede udstyr, der beskrives herunder. Dog kan det ende i frustration, hvis rσdene ikke f°lges. Der anbefales mindst en Pentium 100 til arbejdsstationer og Pentium II-300 til en server.
Anbefalede minimumskrav til systemet
+-------------------------------------------+
|Installationstype| RAM | Harddisk |
|-----------------+------------+------------|
|Tekstskµrm | 16 megabyte|450 megabyte|
|-----------------+------------+------------|
|Grafisk | 64 megabyte| 1 gigabyte|
|-----------------+------------+------------|
|Server |128 megabyte| 4 gigabyte|
+-------------------------------------------+
Her er nogle eksempler pσ typiske konfigurationer af Debiansystemer. Du kan ogsσ fσ en idΘ om de forskellige programpakkers behov for diskplads i Opgavernes pladskrav, Section 11.4.
Husk, at disse st°rrelser ikke omfatter alle de andre almindelige ting, som
normalt medregnes — sσsom brugerfiler, post og data. Det er altid bedst
at vµre rundhσndet, nσr man overvejer, hvor meget plads ens egne filer og data
vil fylde. Isµr indeholder Debians /var-partition en masse
status-information. dpkg-filer (med oplysninger om alle
installerede pakker) kan let fylde 20MB. Med logfiler m.m. b°r du normalt
afsµtte mindst 50MB til /var.
Med partitionering af din disk menes ganske enkelt det at opdele din disk i flere dele. Hver del er uafhµngig af de andre. Det svarer groft sagt til at sµtte mure op i et hus. Hvis du sµtter m°bler i Θt rum, ber°rer det ikke de andre.
Hvis du allerede har et styresystem pσ dit system (Windows95, Windows NT, OS/2, MacOS, Solaris, FreeBSD, …) og °nsker at have Linux pσ den samme disk, vil du vµre n°dt til at ompartitionere disken. Debian krµver egne diskpartitioner og kan ikke installeres pσ Windows- eller MacOS-partitioner. Debian vil vµre i stand til at dele visse partitioner med andre Linux-systemer, men det beskrives ikke her. I det mindste vil du fσ brug for en dedikeret partition til Debians rodfilsystem.
Partitioneringsvµrkt°jer i dit eksisterende styresystem kan give dig oplysninger om dine nuvµrende partitioner. F.eks. fdisk eller PartitionMagic. Partitioneringsvµrkt°jer kan sagtens vise de eksisterende partitioner uden at foretage µndringer.
Generelt vil det °delµgge alt indholdet, nσr man µndrer en partition med et eksisterende filsystem. Derfor b°r du altid lave en sikkerhedskopi, f°r du laver nogen form for ompartitionering. Med hus-analogien ville du sikkert vµlge at fjerne alle m°bler, f°r du flytter en mur, da du ellers kan risikere at °delµgge dem. Heldigvis er der et alternativ for nogle brugere. Se Tabsfri ompartitionering ved opstart fra DOS, WIN-32 eller OS/2, Section 3.6.1.1.
Hvis din computer har mere end Θn harddisk, kan det vµre, at du helt vil afsµtte en af harddiskene til Debian. I sσ fald beh°ver du ikke at partitionere den disk, f°r du opstarter installationssystemet. Installationsprogrammets eget partitioneringsprogram kan selv klare denne opgave.
Hvis din maskine kun har Θn harddisk, og du °nsker fuldstµndigt at erstatte det eksisterende styresystem med Debian GNU/Linux, kan du vente med at partitionere til selve installationsprocessen (Partitionering til Debian, Kapitel 6), efter du har opstartet installationssystemet. Det virker dog kun, hvis du vil starte installationsprogrammet op fra disketter, cd-rom eller filer fra en tilsluttet maskine. Hvis du startede op fra filer placeret pσ den harddisk, du °nsker at partitionere, ville du slette opstartsfilerne. Sσ mσtte du bare hσbe, at installationen lykkedes i f°rste fors°g. Du b°r i det mindste have en eller anden alternativ mσde at genetablere maskinen pσ. F.eks. det oprindelige styresystems disketter eller cd'er.
Hvis din maskine allerede har flere partitioner, og tilstrµkkelig diskplads kan frig°res ved at slette eller erstatte en eller flere af dem, kan du du ogsσ vente og benytte Debianinstallationens partitioneringsprogram. Du b°r dog stadig lµse det f°lgende, da der kan vµre andre forhold, der g°r, at du alligevel skal partitionere inden selve installationen.
I alle andre tilfµlde vil du vµre n°dt til at ompartitionere din disk, inden du begynder selve installationen, sσ du kan lave plads til Debian. Hvis nogle af partitionerne vil blive styret af andre styresystemer, b°r du oprette disse partitioner med disse systemers partitioneringsprogrammer. Vi anbefaler, at du ikke fors°ger at oprette Debian Linux-partitioner med andre styresystemers vµrkt°jer. I stedet b°r du n°jes med at oprette de partitioner, du vil beholde til dine andre styresystemer.
Hvis ud skal installere flere styresystemer pσ samme maskine, b°r du installere de andre systemer f°r du installerer Linux. Bl.a. kan installation af Windows °delµgge muligheden for at starte Linux eller opfordre dig til at formatere partitioner, den ikke kender.
Det kan godt lade sig g°re at reparere eller sno sig udenom disse problemer. Men du slipper for besvµret, hvis du installerer de andre systemer f°rst.
Hvis du har Θn harddisk med Θn partition (en typisk situation pσ personlige computere), og °nsker at kunne starte bσde det oprindelige styresystem og Debian op, er du n°dt til at:
Hvis du arbejder med eksisterende FAT- eller NTFS-partitioner, anbefales det at du enten bruger nedenstσende fremgangsmσde eller de oprindelige Windows- eller DOS-vµrkt°jer. Ellers er det egentlig ikke n°dvendigt at partitionere fra DOS eller Windows: Linux' partitioneringsvµrkt°jer vil generelt klare det bedre.
Men hvis du har en stor IDE-disk, og hverken bruger LBA-adressering, mellemliggende drivere (sommetider fra harddisk-producenterne) eller en ny BIOS (fra 1998 eller senere), der indeholder udvidelser til at tilgσ store diske, skal du placere din Debian-opstartspartition med omtanke. I dette tilfµlde er du n°dt til at lµgge opstartspartitionen indenfor de f°rste 1024 cylindre pσ harddisken (normalt de f°rste 524 megabyte pσ disken uden BIOS-omsµtning). Det kan krµve, at du flytter eksisterende FAT- eller NTFS-partitioner.
En af de mest typiske installationer sker pσ et system, der allerede har DOS (herunder Windows 3.1), Win32 (sσsom Windows 95, 98, NT) eller OS/2, og man °nsker at lµgge Debian pσ samme disk uden at °delµgge det eksisterende system. Som det forklares i Valg af partitioner til Debian og disses st°rrelse, Section 6.1, vil det nµsten med sikkerhed °delµgge data pσ en partition, nσr man pr°ver at mindske dens st°rrelse, hvis ikke man tager sµrlige forholdsregler. Metoden, der beskrives her, virker utroligt godt i praksis, selvom den ikke kan garanteres at beskytte dine data. Som en forholdregel, b°r du lave en sikkerhedskopi.
Inden du gσr videre, b°r du have besluttet, hvordan du vil opdele disken. Den metode, der beskrives i dette afsnit vil kun kl°ve en partition i to dele. Den ene vil indeholde det oprindelige styresystem og den anden vil blive brugt af Debian. Under installationen af Debian vil du fσ mulighed for at bruge Debians andel af disken pσ den mσde, du selv finder bedst. Dvs. som swap eller som et filsystem.
IdΘen er et flytte alle data pσ partitionen til begyndelsen, f°r man µndrer partitionsoplysningerne, sσdan at intet tabes. Det er vigtigt, at du g°r sσ lidt, som muligt, mellem dataflytningen og ompartitioneringen for at minimere chancen for, at en fil bliver lagt nµr enden af partitionen, da dette vil mindske den plads, det er muligt at tage fra partitionen.
Det f°rste, der krµves, er en kopi af programmet fips, som ligger
i tools/-kataloget pσ dit nµrmeste Debian-filspejl. Udpak arkivet
og kopiΘr filerne RESTORRB.EXE, FIPS.EXE og
ERRORS.TXT til en opstartsdiskette. Du kan lave en
opstartsdiskette med kommandoen sys a: i DOS. fips
ledsages af en virkelig god dokumentation, som du kan have nytte af at lµse.
Du b°r absolut lµse dokumentationen, hvis du bruger diskkomprimering eller en
diskmanager. Opret disken og lµs dokumentationen f°r du
defragmenterer disken.
Det nµste, der krµves, er at flytte alle data til starten af partitionen.
defrag, som f°lger med DOS 6.0 og senere versioner, kan let g°re
dette. fips's dokumentation har en liste over andre programmer,
der kan g°re det. Bemµrk, at hvis du har Windows 95, skal du k°re defrag
derfra, da DOS ikke forstσr VFAT, der bruges til at underst°ttelsen af de lange
filnavne, som Windows har benyttet siden version 95.
Efter k°rsel af defragmenteringsprogrammet (som kan tage et godt stykke tid pσ
en stor disk), skal du genstarte med den fips-diskette, du lavede,
i diskettedrevet. Tast herefter a:\fips og f°lg instruktionerne.
Husk, at der findes mange andre partitionshσndteringer, hvis ikke
fips kan klare det for dig.
Hvis man partitionerer DOS-drev eller µndrer st°rrelsen pσ DOS-partitioner med
Linux-vµrkt°jer, er der mange, der fσr problemer med at arbejde med de
resulterende FAT-partitioner. For eksempel har nogle meldt om forringet
ydelse, problemer med scandisk eller andre mµrkelige fejl i DOS
eller Windows.
Tilsyneladende er det en god idΘ at udfylde de f°rste par sektorer med nuller,
nσr man opretter eller µndrer st°rrelsen pσ en DOS-partition. G°r dette under
Linux, inden du k°rer DOS's format-kommando:
dd if=/dev/zero of=/dev/hdXX bs=512 count=4
Dette afsnit vil lede dig gennem en eventuel forberedende opsµtning af udstyret, som skal udf°res inden du installerer Debian. Generelt omfatter det at tjekke og eventuelt µndre "firmware"-indstillingerne i dit system. "Firmware" er det grundprogram, der bruges af udstyret. Det kan aktiveres under opstartsprocessen (efter, du har tµndt for maskinen). Der vil blive peget pσ kendte problemer med udstyret, der kan pσvirke stabiliteten af Debian GNU/Linux pσ dit system.
BIOS indeholder de grundlµggende funktioner til at starte din maskine op og give dit styresystem adgang til maskinens dele. Dit system har sandsynligvis en opsµtningsmenu, som bruges til at sµtte BIOS op. Inden du installerer, skal du sikre dig, at BIOS er sat korrekt op. I modsat fald kan du opleve lejlighedsvise nedbrud eller vµre ude af stand til at installere Debian.
Resten af dette afsnit er taget fra den engelske PC Hardware
FAQ, der besvarer sp°rgsmσlet: "Hvordan fσr du adgang til
CMOS-opsµtningsmenuen?". Det, du skal g°re for at fσ adgang til
opsµtningsmenuen i BIOS (eller "CMOS") afhµnger af, hvem der har
skrevet dit BIOS-program:
[Fra: burnesa@cat.com (Shaun Burnet)]
Oplysninger om, hvordan du aktiverer andre BIOS-rutiner kan findes i http://www.tldp.org/HOWTO/mini/Hard-Disk-Upgrade/install.html.
Visse Intel x86-maskiner har ingen CMOS-opsµtningsmenu i BIOS'en. De krµver et
CMOS-opsµtningsprogram. Hvis du ikke har disketten "Installation"
eller "Diagnostics" til din maskine, kan du fors°ge at bruge et
shareware/freeware-program. Pr°v at se ftp://ftp.simtel.net/pub/simtelnet/msdos/.
Mange BIOS-opsµtningsmenuer giver dig adgang til at angive de enheder, der
bruges til at starte systemet op. Indstil den til at se efter opstartbare
styresystemer pσ A: (det f°rste diskettedrev), sσ eventuelt det
f°rste cd-rom-drev (fremstσr muligvis som D: eller
E:), og til sidst fra C: (den f°rste harddisk).
Denne indstilling vil lade dig starte op fra enten en diskette eller en cd-rom,
hvilket er de to mest almindelige opstartsenheder til installation af Debian.
Hvis du har en nyere SCSI-controller forbundet med et cd-rom-drev, kan du normalt opstarte fra cd-rommen. Alt, hvad du skal g°re er, at aktivere opstart fra cd-rom i din controllers SCSI-BIOS.
Her f°lger nogle detaljer om, hvordan man angiver opstartsrµkkef°lgen. Husk at genskabe den tidligere opstartsrµkkef°lge, nσr Linux er installeret, sσ du kan genstarte maskinen fra harddisken.
Pσ IDE-maskiner er det ofte C, A, cdrom eller A, C, cdrom.
C er harddisken, A er diskettedrevet.
Du kan starte SCSI-opsµtningsvµrkt°jet under maskinens opstart, efter hukommelsen er tjekket og beskeden om, hvordan du starter BIOS-vµrkt°jet er vist.
De tastetryk, du skal bruge, afhµnger af vµrkt°jet. Det er ofte Ctrl-F2, og beskrives i manualen til din maskine.
Visse BIOS-systemer (sσsom Award BIOS) giver dig mulighed for automatisk bestemmelse af cd-hastigheden. Du b°r undgσ dette og i stedet f.eks. sµtte den til den laveste hastighed. Hvis du fσr seek failed-fejlbeskeder, kan det vµre her, fejlen ligger.
Hvis dit system indeholder bσde 'extended' og 'expanded' hukommelse, sσ indstil det sσledes, at der er mest muligt 'extended' og mindst muligt 'expanded'. Linux krµver 'extended' hukommelse og kan ikke bruge 'expanded' hukommelse.
Slσ eventuelle funktioner til virus-advarsler fra i din BIOS. Hvis du har et virusbeskyttelses-kort eller anden specielt udstyr, b°r du sikre dig, at det er deaktiveret eller fysisk fjernet, mens GNU/Linux k°rer. De er ikke kompatible med GNU/Linux. Desuden er virusser stort set ukendte i Linux pσ grund af Linuxkernens filrettigheder og beskyttede hukommelse. [3]
Dit bundkort tilbyder muligvis skygge-ram eller BIOS-mellemlager. Disse indstillinger kan have navne som "Shadow RAM", "Video BIOS Shadow", "C800-CBFF Shadow" o.lign. DeaktivΘr al skygge-ram. Skyggeram g°r adgangen til rom'erne pσ bundkort og controller-kort hurtigere. Linux bruger overhovedet ikke disse rom'er efter opstarten, da det har sit eget, hurtigere 32-bit-programmel til erstatning for 16-bit-programmellet i rom'erne. Deaktivering af skygge-ram kan frig°re noget af det, sσ det kan bruges som almindelig hukommelse for programmer. Skyggeram kan forstyrre Linux' adgang til visse maskindele.
Hvis din BIOS tilbyder noget i retningen af "15-16MB hukommelseshul" ("15-16 MB Memory Hole"), skal du deaktivere dette. Linux forventer at finde hukommelse der, hvis ram-mµngden rµkker sσ langt.
Vi har fσet rapporter om et Intel Endeavor-bundkort, hvorpσ der er en funktion kaldet "LFB" eller "Linear Frame Buffer". Den havde to indstillinger: "Disabled" og "1 Megabyte". Sµt den til "1 Megabyte". Nσr den var "Disabled", blev installationsdisketten ikke indlµst ordentligt, sσ systemet br°d ned. I skrivende stund er vi ikke klar over, hvad det gσr ud pσ — det viste sig blot kun at virke med den indstilling.
Hvis dit bundkort tilbyder str°mstyring ("Advanced Power Management", APM), skal du indstille den sσdan, at str°mstyringen styres af APM. Slσ neddroslings-funktionerne ("doze", "standby", "suspend", "nap" og "sleep") fra, og deaktivΘr harddiskens nedluknings-ur. Linux kan overtage styringen af disse, og g°r det bedre end BIOS'en. Den udgave af styresystemet, som installations-disketterne benytter, bruger dog ikke APM, da der har vµret rapporteret om problemer med et bµrbart system, der br°d ned, nσr Linux' APM-driver blev sat op. Sσ snart, du har installeret Linux, kan du opbygge din egen tilpassede udgave af Linuxkernen. Se fremgangsmσden i Oversµttelse af en ny kerne, Section 9.6.
Mange har pr°vet at k°re deres 90 MHz-CPU ved 100 MHz og lignende. Det virker nogen gange, men er f°lsomt overfor temperaturen og andre faktorer, og kan rent faktisk skade dit system permanent. En af denne vejlednings forfattere havde "overclocket" sit eget system i et σr, hvorefter systemet begyndte at afbryde med uventede signaler, nσr han kompilerede styresystemets kerne. Problemet blev l°st, da han skruede systemets hastighed ned pσ fabrikshastigheden.
Oversµtteren gcc er ofte det f°rste program, der afbrydes i
tilfµlde af fejl i hukommelsesmoduler (eller andre problemer med at udstyret
utilsigtet µndrer data), da det opbygger kµmpe datastrukturer, som det
gennemlµser mange gange. En fejl i disse datastrukturer vil fσ det til at
udf°re en ulovlig instruktion eller tilgσ en ikke-eksisterende adresse.
Symptomerne er, at gcc afbrydes pσ grund af et uventet signal.
De allerbedste bundkort underst°tter paritets-ram, og vil rent faktisk kunne fortµlle dig, hvis dit system har fejl i en enkelt bit i rammen. Desvµrre har de ikke nogen mσde at rette fejlen pσ, sσ de bryder normalt ned med det samme ved en sσdan fejl. Det er dog bedre at fσ at vide, at du har fejlbehµftet hukommelse, end at den ubemµrket indlµgger fejl i dine data. Derfor har de bedste systemer bundkort, der underst°tter paritet og µgte paritets-moduler. Se Falsk eller "virtuel" paritets-ram, Section 2.6.3.
Hvis du har µgte paritets-ram og dit bundkort kan hσndtere det, b°r du sikre dig, at de BIOS-indstillinger, der fσr bundkortet til at melde om hukommelses-paritetsfejl, er aktiverede.
Mange systemer har en turbo-knap, der styrer CPU'ens hastighed. Vµlg den hurtige indstilling. Hvis din BIOS lader dig deaktivere programmers adgang til turboknappen ("software control of CPU speed"), sσ g°r dette og lσs systemet i h°jhastigheds-indstillingen. Vi har fσet en rapport om et system, hvor Linux under s°gning efter udstyr kunne komme til at r°re turboknappen.
Mange brugere af Cyrix-CPU'er har vµret n°dt til at slσ mellemlageret ("cache") i deres system fra under installationen, da disketten ellers fejlaflµses. Hvis du er n°dt dette, skal du endelig genaktivere mellemlageret efter installationen, da systemet k°rer betydeligt langsommere uden mellemlageret.
Vi tror ikke n°dvendigvis, at det er Cyrix-CPU'ens fejl. Det er muligvis noget, Linux kan omgσ. Vi vil fortsat f°lge problemet. For de teknisk interesserede, kan vi nµvne at vi mistµnker mellemlageret for at blive °delagt under et skift fra 16-bit til 32-bit kode.
Du kan vµre n°dt til at µndre indstillinger eller flytte jumpere pσ din computers udvidelseskort. Visse kort har opsµtningsmenuer, mens andre er afhµngige af jumpere. Denne vejledning kan ikke g°re sig hσb om at give oplysninger om samtlige maskinenheder. Men vi hσber, den giver nyttige generelle tips.
Hvis nogen kort bruger "mapped memory", b°r hukommelsen blive lagt ("mapped") et sted mellem 0xA0000 og 0xFFFFF (fra 640K til lige under 1 megabyte) eller pσ en adresse, der er mindst 1 megabyte h°jere end den totale ram-mµngde pσ dit system.
Hvis du ikke har et AT-tastatur, men kun en USB-model, er du n°dt til at aktivere emulering af AT-tastatur i din BIOS. Se i manualen til dit bundkort og led i BIOS'en efter "Legacy keyboard emulation" eller "USB keyboard support". Det skal aktiveres for at kunne opstarte installationssystemet. Hvis du har aktiveret dette, og det virker, kan du blot fortsµtte.
Hvis du ikke kan finde funktionen, kan det vµre at det altid er aktiveret og du kan fortsµtte. Det kan ogsσ vµre, at din BIOS ikke giver mulighed for emulering af dette (sσ er det bare µrgeligt).
Hvis du finder funktionen og aktiverer den, men emuleringen holder op med at virke sσ snart din kerne er startet, er der heller ikke noget at g°re. Du kan pr°ve varianten "bf2.4", hvor roddisketten indeholder USB-modulerne. Hvis du installerer med disketter, fσr du brug for tastaturet inden USB-modulerne kan indlµses. I dette tilfµlde kan det hjµlpe at angive tilvalget "keytimer". kernen ikke burde afbryde emuleringen.
Nogle gange hµnger emuleringen, men vσgner efter et par minutter, sσ du b°r vente lidt og derefter pr°ve at fortsµtte. For at afhjµlpe dette, kan du indlµse Linux's egne drivere til USB-tastaturer. Brug "modconf" til dette (trinnet "Sµt enhedsdrivermoduler op") og indlµs modulet usb-uhci eller usb-ohci.
Linuxkernen kan ikke altid finde ud af, hvor meget ram, du har installeret pσ systemet. Hvis du kommer ud for dette, kan du kigge pσ Opstartsparametre, Section 5.1.
Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 pσ Intel x86
version 3.0.23, 15. May 2002